3 nemme steps: Sådan får du hurtigt en flad mave

Skrevet d. 7. marts 2019


Vi kan lige så godt afsløre: der findes ikke nogen magisk måde at få en flad mave på…

Men med vores 3 punkter, er du godt på vej til en lækker slank mave!

Vi har samlet de bedste tips og tricks, til at komme topmaven til livs og finde den flade mave og mavemusklerne frem. Der skal dog udholdenhed og flere forskellige elementer i spil, da der desværre ikke findes en magisk øvelse der på en time giver dig den flade og muskuløse mave du ønsker.
 

Hvordan kommer jeg i gang?

Det kan være en sammenkobling af mange forskellige årsager der kan være skyld i en topmave – og ønsker du at komme den til livs, kræver det udholdenhed og en livstilsændring. Det er sandt at man kan se resultater ved blot at gå på kur en måneds tid, men du vil aldrig opnå rigtige resultater da den fedt du skærer af, blot vil ryge lynhurtigt på igen.

1. Kost

Kosten er langt det vigtigste, når det kommer til at opretholde en sund krop. Det vil derfor, alt andet lige, være den bedste løsning at ændre livsstil. Ved at ændre den kost du indtager på længere basis, vil du opleve et langt bedre resultat. Og det betyder naturligvis ikke, at du aldrig må spise slik og kage - blot at du ikke skal gøre det hver dag, for at opnå dit mål om en flad mave.  

Sørg for at få fedt nok

Det første punkt virker måske lidt paradoksalt, når du nu virkelig prøver at komme af med fedtet, men fedt er faktisk godt for mange ting, bl.a.:

  • Fordøjelsen
  • Blødere og fastere hud
  • Blodsukkeret svinger en del mindre
  • Fremmer fedtforbrændingen. Gå efter fedt fra sunde kosttyper som, nødder, avocado, fed fisk, æg, kokosolie og pesto

Drop ”enten-eller-tanken”

Som vi skriver lidt ovenfor, så lad være med at gå på en vildt striks diæt hvor du skærer alt lækkert fra. Skift i stedet livsstil og se den som en løsning resten af livet. Spis mere velovervejet, men hvor der stadig er plads til lidt lækkert – så bliver det også meget lettere at overholde.

Undersøg hvilke fødevarer der gør dig oppustet

Det er meget forskelligt hvad der forårsager en oppustet mave ved hver enkelt person, så forsøg dig lidt frem og indtag da kun disse fødevarer et par gange om ugen, i stedet for hver dag. Fødevarer der kan være skyldig i en oppustet mave: mælkeprodukter, hvede, produkter der indeholder sødemiddel, samt grøntsager og frugt i store mængder.

2. Træning

For at finde frem til den flade mave, kræver det, at du får trænet alt det overflødige fedt af, så du kommer ind til mavemusklerne. Dette gøres ved at sætte gang i en kobling af styrketræning og cardio træning.

Du ønsker både at forbrænde fedt og opbygge muskler når du går ind i kampen om en flad mave, og derfor skal du gøre brug af begge træningsformer. Gør brug af planken hver gang du træner, da den spænder op i hele muskelkorsettet – hvilket giver en stærk mave.

3. Sundhed

Udover det åbenlyse som træning og kost, så er der også et par andre sundhedsmæssige ting du kan gøre for at optimere din proces.

Gå tidligt i seng

Kroppen restituerer fysisk og opbygger nye celler i tidsrummet mellem 22.00-02.00 og du bør derfor hoppe ordentlig tid i seng. Mangel på søvn kan i øvrigt ødelægge appetitten og være medvirkende til en dårlig fordøjelse.

Stress af

Prøv at lad dig stresse mindst muligt. Grunden til dette er, at kroppen polstres med fedt når du er stresset, da den tror der er farer på færde. Se ind i dig selv, og mærk efter hvad der stresser dig og lav så dette om. Byt evt. noget af den ugentlige træning ud med yoga, som kan gøres hjemmefra.

Lad være med at spise når du keder dig

Undgå at spise for at spise, og tænk over hvad du putter i munden. Hvis du synes det er svært, så kan man med fordel forberede de 6 måltider man skal have om dagen. 3 fulde måltider og 3 mellemmåltider der gør at man ikke falder i snack-fælden.